Syriens Venner diskuterer fredsproces i Paris

Gruppen "Syriens Venner" - en international samling af lande, der støtter oppositionen mod præsident Bashar al-Assad - mødes søndag i Paris for at diskutere den kommende fredskonference for Syrien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Udenrigsministre fra blandt andet USA, Storbritannien og Saudi-Arabien deltager sammen med Ahmed Jarba, der er leder af Syriens Nationale Koalition.

Syriens Nationale Koalition har endnu ikke taget stilling til, om den vil deltage i Geneve II-konferencen, der finder sted 22. januar.

Koalitionen har stillet betingelser for deltagelsen, som ikke harmonerer med arrangøren FN's betingelser for fredsprocessen.

/ritzau/AFP