Syrisk delegation truer med at forlade FN-fredsmøde
Oppositionens krav, om at Assad ikke kan sidde i spidsen for en overgangsproces i Syrien, kan ende fredsmøde.
Syriens forhandler ved et FN-fredsmøde i Genève truer med at rejse hjem, da oppositionen på en konference i Riyadh tidligere har sagt, at præsident Bashar al-Assad ikke kan være del af en overgangsproces i det krigshærgede land.
- Så længe modparten holder fast i Riyadh 2-formuleringen, så kommer vi ikke videre, siger Bashar al-Ja'afari.
Fredsmødet skulle være indledt tirsdag. Men på det tidspunkt herskede fortsat usikkerhed om den syriske regerings deltagelse.
Efter både regionalt og internationalt pres besluttede styret i Damaskus, at det ville sende en delegation senere på ugen.
I optakten til mødet lød det, at oppositionens repræsentanter modsat tidligere havde sagt, at den nu er klar til at indgå i direkte forhandlinger - uden betingelser - med præsident Bashar al-Assads folk.
Både Rusland og USA har i løbet af denne uge meddelt, at soldater hentes hjem fra Syrien.
Det sker blandt andet med henvisning til, at Islamisk Stat, som var en fælles fjende, i store træk er nedkæmpet i Syrien og Irak.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker