Syrisk hær bomber Homs og stopper evakuering
Den syriske regeringshær bomber på ny centrale dele af byen Homs. Det sker til trods for, at hæren og væbnede oprørere onsdag lovede at indstille kampene i byen, så Røde Kors kunne evakuere civile og sårede, der er fanget mellem de stridende parter.
Øjenvidner i byen siger, at regeringshæren sendte byger af granater mod centrum af Homs. Offensiven kommer, efter at regeringshæren led store tab onsdag både i Homs og andre steder i landet.
Røde Kors har hjælpemandskab i byen, men deres arbejde er midlertidigt indstillet, siger øjenvidner.
Over en uges intensive kampe i Homs har efterladt snesevis af sårede og endnu flere civile, der er fanget i striden og ikke kan komme ud af byen.
Også i den sydlige by Daraa bomber den syriske regeringshær flere bydele.
Ifølge lokale aktivistgrupper er mindst 13 mennesker dræbt siden solopgang torsdag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Torsdag blev flere end 90 mennesker dræbt rundt om i Syrien. 53 civile, 35 regeringssoldater og 10 væbnede oprørere.
Flere end 15.000 mennesker er dræbt i Syrien, siden opstanden mod præsident Bashar al-Assad begyndte i marts i fjor. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder torsdag.
10.480 er civile, 3715 regeringssoldater og 830 væbnede oprørere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde