Hundredvis af syriske soldater i kampuniformer har stormet Damaskus-forstaden Saqba natten til torsdag. De er brudt ind i huse og har foretaget mange anholdelser, siger en indbygger.
- De afbrød strømmen, før de kom. Der er ingen modstand. Demonstrationerne i Saqba har været fredelige. Massevis af folk er anholdt, siger den unavngivne indbygger.
Tusindvis af demonstranter marcherede gennem Saqba sidste fredag og forlangte præsident Bashar al-Assads afgang.
Der er meldinger om, at Assad i stigende grad strammer grebet om de centre i landet, hvor modstanden mod hans regering er stærkest.
Kampvogne og pansrede køretøjer blev onsdag kørt i stilling ved byen Rastan, mens hæren også opsatte kontrolposter i sunnimuslimske distrikter i byen Banias. Det sker kun dage efter, at en hærenhed knuste demonstrationer i byen Deraa, der er et af modstandens epicentre.
- Assads beslutning om at bruge hæren er i virkeligheden den største eskalering i brugen af magt, som han kan fremvise og et klart signal om, at han ikke har nogen interesse i forsoning, siger unavngiven arabisk embedsmand i Syrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde