Titusindevis af syriske kurdere opfordrede lørdag til, at præsident Basharal-Assad fjernes fra magten, efter at drabet på en kurdisk leder har forstærket vreden i landet.
Syriske menneskerettighedsforkæmpere siger, at sikkerhedsstyrker åbnede ild mod en folkemængde ved begravelsen af kurderlederen Meshaal al-Tammo. Mindst en aktivist blev dræbt og tre blev såret.
Den 53-årige Tamo, blev skudt, da fire maskerede mænd stormede hans hus i byen Qamishli i det nordlige Syrien. De åbnede ild mod ham og sårede også hans fireårige søn samt en af hans medaktivister i Det Kurdiske Fremtidsparti, som Tamo var leder af. Det tidligere parlamentsmedlem Riad Seif blev desuden angrebet og banket på åben gade.
Mens konflikten i Syrien bliver stadig mere optrappet, mødtes op mod 100 medlemmer af Syriens opposition under ledelse af Det Syriske Nationalråd (SNC) lørdag i Stockholm for at lægge en strategi for deres videre kamp mod præsident Bashar al-Assads regime.
- Omtrent 90 mennesker deltager i mødet i Stockholm, deriblandt lederen af SNC, Burhan Ghalioun. De er her som repræsentanter for syriske oppositionsgrupper, oplyste en af organisatorerne, Laila Naraghi fra Det Internationale Olof Palme Center lørdag.
De syriske oppositionsleder vil forsøge at blive enige om metoder, som kan sikre dem fremskridt i deres kamp. De ventes mandag at holde en pressekonference om udfaldet af mødet, der finder sted efter seks måneder med prodemokratiske demonstrationer.
Mindst 2900 mennesker er blevet dræbt, siden den folkelige opstand begyndte i midten af marts.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde