Syrisk opposition viser video af massakre
Foto: - /Scanpix
- /Scanpix
Syriske oppositionsfolk offentliggør en video, der viser de blodige lig af 15 unge mænd, som de siger var blandt de 150 til 200 ofre ved en massakre i provinsen Hama.
På billederne kan man se de døde med blod i ansigtet og på tøjet lagt i række på et betongulv.
- Martyrerne fra Tremseh, den 12. juli 2012. Gud er stor, siger en stemme gentagne gange på videoen, mens der panoreres hen over ligene.
Nogle af de dræbte er blevet skudt i maven.
Hvis massakren i landsbyen Tremseh bekræftes fra uafhængige kilder, så vil der være tale om det mest brutale optrin i den snart halvanden år lange opstand mod præsident Bashar al-Assads regime.
På videoen er der ikke kendetegn, som kan vise, at den er optaget i landsbyen.
FN's særlige udsending til Syrien, Kofi Annan, beskylder den syriske hær for at have angrebet Tremseh med tunge våben.
Han fordømmer "grusomhederne" og udtrykker chok over de mange ofre i den syriske landsby, men han kommenterer ikke direkte oplysningerne om en massakre.
Lederen for FN's observatørkorps i Syrien (UNSMIS), nordmanden Robert Mood, siger, at han er klar til at sende sine folk til Tremseh.
- UNSMIS er klar til at gå ind for at verificere kendsgerningerne når og hvis, der kan etableres en troværdig våbenhvile, siger han på et pressemøde i Damaskus.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder opgiver antallet af dræbte i Tremseh til over 150, mens oprørsledere siger, at antallet overstiger 200.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker