Syriske sikkerhedsstyrker skød natten til lørdag med skarpt for at sprede hundredvis af personer, der demonstrerede i havnebyen Latakia.
Adskillige er såret, og der er muligvis også dræbte efter nattens skyderi, siger indbyggere i byen til nyhedsbureauet Reuters.
Demonstrationen fandt sted i et overvejende sunnimuslimsk kvarter i Latakia.
Et øjenvidne siger, at der efterfølgende kørte lastbiler gennem kvarteret og spulede gaderne.
I byen Deraa i det sydlige Syrien gør indbyggerne sig samtidig klar til nye demonstrationer i forbindelse med, at ofrene fra gårsdagens protester begraves.
Her slog regeringsstyrker hårdt ned på demonstranter og dræbte 17 personer. Yderligere 10 blev dræbt i de omkringliggende landsbyer.
Lørdagens begravelser ventes at blive en anledning til fornyede protester mod præsident Bashar al-Assads regime.
Det var i Deraa, at de regeringskritiske protester begyndte for omkring tre uger siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker