Syrisk regering: FN-forhandler er enøjet og flertunget
Styret i Damaskus langer ud efter FN's særlige udsending for Syrien, Lakhdar Brahimi, som syrerne kalder "enøjet og flertunget", og styret sender samtidig dårlige signaler om den forestående fredskonference - den såkaldte Geneve II-konference.
Brahimi rejste hjem fra Syrien fredag efter forhandlinger om fredskonferencen.
Den algeriske diplomat har sagt, at han håber, at konferencen, som egentlig er sat til at skulle foregå 23-24. november, vil blive afholdt "i de kommende uger, ikke næste år".
Men så snart FN-udsendingen havde forladt Syrien, blev han af regeringen i Damaskus beskyldt for at være alt for diplomatisk.
I en leder i regeringsavisen al-Thawra langes der ud efter Brahimi og hans planer om at holde konferencen i løbet af få uger. Han "handler i unødig hast", skriver avisen.
FN-udsendingen har spillet "på begge heste, som om han ønsker at tilfredsstille alle parter. Han glemmer, at hans rolle som international mellemmand kræver, at han er neutral, skriver al-Thawra.
Lakhdar Brahimi har slået fast, at Geneve II ikke kan afholdes uden deltagelse af oppositionen.
Lederen i al-Thawra kommer få dage efter, at den syriske partiavis - for Bashar al-Assads ledende Baath-parti - havde kaldt Brahimis besøg for "positivt".
Fredskonferencen skal søge at sætte punktum for den over to år lange blodige konflikt, som har kostet flere end 100.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker