Syrisk regering samarbejder om våbendestruktion
Det går tilsyneladende efter planen med at destruere Syriens kemiske våben, lyder det fra Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben, OPCW, der har ansvaret for opgaven.
- Indtil videre har Syriens regering samarbejdet fuldt ud og støttet arbejdet i den fælles mission under OPCW-FN, siger Sigrid Kaag, der er chef for missionen.
Et hold våbeninspektører ankom til Syrien 1. oktober for at sikre implementeringen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2118.
Resolutionen udstikker retningslinjer for, hvordan Syriens kemiske våben skal destrueres inden midten af 2014.
- Det er en udfordrende tidsramme, når man tænker på, at destruktionen af Syriens kemiske våben skal ske i løbet af første halvdel af 2014, siger Kaag.
Initiativet med at bortskaffe alle lagre af kemiske våben opstod, efter at forstæder til Syriens hovedstad, Damaskus, i august blev angrebet med kemiske våben.
Hundredvis af mennesker mistede livet i angrebet, hvor gassen sarin blev anvendt. Det har internationale inspektører slået fast.
En FN-rapport har fastslået, at både oprørerne og regeringshæren har begået krigsforbrydelser under den igangværende konflikt.
OPCW blev for nylig tildelt Nobels fredspris.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker