Syrisk statsmedie: Militærbase udsat for missilangreb
En militær lufthavn i Syrien er forsøgt bombet med missiler, oplyser syrisk statsmedie.
En militær luftbase for det syriske styre er torsdag aften dansk tid blevet udsat for et missilangreb. Det oplyser det officielle syriske nyhedsbureau Sana.
- En af vores militære lufthavne i den centrale del af landet er blevet udsat for en fjendtlig missilaggression. Vores luftforsvar konfronterede angrebet og forhindrede det i at opnå sit mål, skriver statsmediet.
Tidligere på aftenen har Sana reporteret, at en eksplosion kunne høres nær Dabaa-lufthavnen, som ligger nær byen Homs.
Det står ikke klart, præcist hvad en "missilaggression" dækker over, ligesom det er ikke bekræftet, hvad resultatet er.
Hverken Sana eller andre medier oplyser, hvem der har affyret missilerne.
Israel har flere gange rettet sine missiler mod iranske positioner og Hizbollah-militsen i Syrien.
En talsmand for det israelske militær har afvist at kommentere torsdagens påståede angreb i Syrien.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR), der overvåger situationen i Syrien, oplyser, at Hizbollah-soldater og andre militser, der støtter præsident Bashar al-Assad, er udstationeret ved Dabaa-lufthavnen.
Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne eller dræbte i forbindelse med angrebet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned