Syrisk tv: Adskillige civile dræbt af bombe

Adskillige mennesker meldes dræbt og såret ved en bombeeksplosion i Maidan distriktet i det centrale Damaskus, oplyser Syriens statslige tv.

Myndighederne siger, at der er tale om en selvmordsbombe, men der er ikke klare oplysninger om, hvor den er eksploderet.

Der er rapporter om, at bomben var rettet mod en politistation eller en bygning tilhørende efterretningstjenesten.

Lokale indbyggere siger, at sikkerheden altid er skærpet om fredagen forud for fredagsbønnen og efterfølgende demonstrationer.

/ritzau/AFP

Statslige medier siger, at en selvmordsbombe er eksploderet i det centrale Damaskus.

Offentliggjort Sidst opdateret