Over 3500 syrere, som er flygtet fra Syrien til nabolandet Libanon i de seneste seks måneder, har ladet sig registrere som flygtninge hos FN, viser en rapport fra FN'S udviklingsprogram.
Alene i den første uge af september kom der over 600 syrere til grænsen.
- I løbet af de seneste to uger er der kommet flygtninge fra de syriske landsbyer Heet, Tall Kalakh og fra byen Homs, hedder det i rapporten.
De fleste af syrerne anvendte de officielle grænseovergange, da det syriske militær i meget stor grad patruljerer ved uofficielle grænseovergange.
Sikkerhedsstyrker skød og dræbte mindst 22 mennesker fredag ved forskellige operationer i landet, siger menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory. Samtidig er yderligere 15 lig blevet fundet i forskellige byer. De fleste menes dræbt inden for de seneste døgn.
Det syriske regimes blodige nedkæmpelse af de prodemokratiske protester fortsætter trods stadig øget internationalt pres mod Damaskus.
Senest har FN's generalsekretær, f Ban Ki-moon, opfordret til "sammenhængende global handling" mod præsident Bashar al-Assad. Samtidig har den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, kritiseret Assad under en rundrejse i Mellemøsten i forbindelse med "Det Arabiske Forår".
Ifølge tal fra FN har omkring 2600 mennesker mistet livet i Syrien under oprøret, som begyndte i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde