Syriske og jordanske styrker støder sammen
Der udbrød kampe mellem jordanske og syriske styrker i grænseregionen mellem de to lande fredag aften.
En syrisk oppositionsaktivist, der var øjenvidne til kampene, siger, at pansrede køretøjer var involveret i sammenstødet i området omkring Tel Shihab-Turra cirka 80 kilometer nord for den jordanske hovedstad Amman.
Det kom til sammenstød, da syriske flygtninge forsøgte at krydse grænsen til Jordan.
Syriske styrker åbnede ild over grænsen, og det fik jordanske soldater til at svare igen. De første meldinger tyder på, at der ikke har været tab på jordansk side, siger en kilde, der ønsker at være anonym.
Jordanske soldater har tidligere affyret skud nær grænsen for at afholde syriske styrker fra at skyde på flygtningene.
Vestlige lande og flere andre lande i området frygter, at den syriske konflikt vil sprede sig til nabolandene.
Det 17-måneder lange oprør har udviklet sig til sekterisk borgerkrig, hvor Vesten og sunnimuslimske lande støtter de overvejende sunnimuslimske oprørere mod præsident Bashar al-Assad, der tilhører det alawitiske mindretal.
Syriens langstrakte grænse med Jordan har været en flugtrute for modstandere af Assad herunder premierminister Riad Hijab, der hoppede af tidligere på ugen.
I Syriens største by og handelscentrum Aleppo siger oprørerne, at de vil slå tilbage mod Assads styrker, efter de tabte terræn under kraftig bombardering.
Mange af de 2,5 millioner indbyggerne er flygtet ud af byen i biler proppet med ejendele. Oprørerne er blevet tvunget ud af Salaheddine-distriktet, som er af afgørende betydning for adgangen til byen.
Assads styrker har drevet oprørerne ud af hovedstaden Damaskus, men har sværere ved at gøre det samme i Aleppo.
Et kort ophold i kampene satte tidligere fredag gang i en massiv flygtningestrøm ud af byen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde