Syriske oprørere indleder angreb på IS i Raqqa
Syriens Demokratiske Styrker siger, at en offensiv mod Islamisk Stat i Raqqa er begyndt, skriver Reuters.
Amerikansk støttede oprørere i gruppen Syriens Demokratiske Styrker (SDF) siger til Reuters, at en offensiv mod Islamisk Stats bastion i Raqqa er begyndt.
- Vi har indledt "Eufrat Vredesslaget" for at befri Raqqa i en koordinering med den USA-ledede koalition, hedder det.
Oprørerne opfordrer i en erklæring alle civile i Raqqa til at søge mod befriet territorium.
- Vi har oprettet et kommandocenter, hvorfra kampagnen for at genindtage Raqqa vil blive ledet, hedder det videre.
En talsmand for de kurdiske og arabiske oprørere i SDF siger, at USA er gået ind på, at Tyrkiet ikke skal spille nogen rolle i kampen for at tilbageerobre Raqqa fra IS.
- Vi er definitivt enige med den USA-ledede koalition om, at Tyrkiet ikke har nogen rolle at spille her - og heller ikke de tyrkiske grupper, som er allieret med Tyrkiet, siger talsmanden for SDF, Talal Sello.
En anonym amerikansk regeringskilde siger til AFP, at USA først vil forsøge at isolere Raqqa som forberedelse til et angreb på byen.
I Paris har den franske forsvarsminister samtidig understreget, at et angreb mod Raqqa bør indledes, mens offensiven mod IS i Mosul i Irak er i gang.
SDF siger, at oprørsgruppen alene vil kæmpe slaget for at befri Raqqa.
- USA vil koordinere luftangreb i et samarbejde med SDF, hedder det.
Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, siger, at han finder tiden er inde til angreb på Raqqa.
- Jeg tror, at det er nødvendigt, siger han til radiostationen Europe 1.
Frankrig er den næststørste bidragyder til koalitionen, som bekæmper IS.
USA's forsvarsminister, Ash Carter, har tidligere sagt, at Raqqa står for tur.
Han har advaret om, at et stormløb mod Islamisk Stats højborg i Syrien vil tage tid.
Militæroffensiven mod Mosul i Irak blev indledt 17. oktober, men irakiske sikkerhedsstyrker står foreløbigt kun i udkanten af den IS-kontrollerede storby.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde