En korrespondent for britiske BBC i Homs siger, at angrebet er det mest voldsomme, siden opstanden mod præsident Bashar al-Assads regime begyndte for 11 måneder siden.
Et øjenvidne, Danny Abdul Dayem, fortæller, at hæren for første gang har anvendt raketter, og at der var faldet over 300 i hans lokalområde. Husene, der bliver bombarderet, har ingen kældre, hvor beboerne kan søge beskyttelse, siger han.
Ifølge menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory er mindst 42 dræbt i Homs alene, og antallet ventes at stige, da mange hårdt sårede svæver mellem liv og død. Bombardementet af byen begyndte ved daggry.
En indbygger i byen fortæller, at det seneste angreb skete med en syndflod af raketter og mortergranater.
- Hvad der sker er frygteligt og ikke til at tro, siger aktivist Omar Shaker i et telefoninterview med nyhedsbureauet AFP.
- Der er ingen steder, vi kan søge beskyttelse, ingen steder vi kan gemme os. Vi er ved at løbe tør for medicin, og vi kan kun give de sårede en meget sparsom behandling, fortæller han.
Urolighederne har fået USA til at lukke sin ambassade i landet og Storbritannien til at kalde sin ambassadør i Damaskus hjem til samtale.
Syriens præsident er under stigende pres fra omverdenen, efter at opstanden mod hans regime ifølge franske vurderinger har kostet mindst 6000 mennesker livet.
Homs er en af de byer, hvor modstanden har været størst over for det syriske regime, og bombardementet kommer efter, at Rusland og Kina har nedlagt veto mod en resolution, der opfordrer præsident Bashar al-Assad til at træde tilbage.
USA har beskyldt Kina og Rusland for at beskytte det syriske regime med deres veto i FN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned