Syriske raketter rammer lægehus i Tyrkiet
Syriske antiluftskytsraketter har ramt et sundhedscenter i Tyrkiet, rapporterer tv-stationen CNN Turk.
Raketterne blev skudt over grænsen ind i Tyrkiets Hatay provins. Der var ikke umiddelbart rapporter om dræbte eller sårede.
Tyrkiet har forstærket dets militære tilstedeværelse langs dets 900 kilometer lange grænse til Syrien og har besvaret både skudsalver og mortergranater, når de har krydset grænsen i forbindelse med kampe mellem Syriens militær og syriske oprørere.
Guvernørkontoret i Reyhanli distriktet siger, at det endnu ikke har informationer fra sundhedscentret.
Spændingerne er taget voldsomt til mellem Syrien og Tyrkiet i de seneste 12 måneder, og den tyrkiske avis Milliyet skrev i weekenden, at Tyrkiet har skudt ind over Syriens grænse 87 gange, hvorved det har dræbt 12 syriske soldater og ødelagt adskillige kampvogne.
Tyrkiets forsvarschef, general Necdet Özel, sagde for få dage siden, at hans soldater vil slå igen "med større styrke", hvis der komme flere granater ind over grænsen.
Styret i Ankara holder nidkært øje med, at tyrkisk luftrum ikke bruges til at forsyne det syriske regime med våben.
Derfor tvang tyrkiske jagerfly for nylig et syrisk passagerfly på vej fra Moskva til Damaskus til at lande.
De tyrkiske myndigheder hævdede, at flyet var læsset med russisk ammunition beregnet til præsident Bashar al-Assads militær.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde