Syriske raketter regner ned over Libanon lørdag
Mindst 20 raketter affyret fra Syrien er lørdag landet i nabolandet Libanon, blandt andet i den østlige Bekaa-region uden tilsyneladende at have medført menneskelig skade, skriver nyhedsbureauet dpa.
De mange angreb har fået folk til at flygte fra deres huse og søge sikkerhed, siger libanesisk politi.
Tilsyneladende er raketterne landet i områder, der huser den militante libanesiske gruppe Hizbollah.
I Beeka-området er mindst fire raketter ramt ned tæt på en lufthavn lørdag morgen.
- Fire raketter ramte i området mellem Saraain al-Fawqa og Saraain al-Tahta tæt på Rayaq lufthavnen.
- Raketterne blev affyret fra syrisk territorium. Der er ingen døde, siger en libanesisk kilde til AFP.
Den seneste tid er Libanon gentagne gange blevet ramt af raketter affyret fra Syrien.
Raketterne har ramt både områder med sunnimuslimer, som støtter de syriske oprørsgrupper, og områder med den shiamuslimske gruppe Hizbollah, som støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad.
I sidste uge blev en kvinde dræbt, da tre mortérgranater ramte byen Hermel, der er en Hizbollah-bastion i Bekaa-området.
Officielt forholder Syrien sig neutralt til den blodige konflikt i Syrien, der menes at have kostet mindst 80.000 mennesker livet siden 2011.
Men selvom landet officielt forholder sig neutralt, er både sunnimuslimer i Libanon og Hizbollah involveret i konflikten i Syrien.
Tre libanesiske soldater blev i sidste uge dræbt tæt ved en kontrolpost.
31 er dræbt over de seneste uger i sekteriske kampe i byen Tripoli, hvor alawitter, der er af samme religion som Syriens præsident, Bashar al-Assad, og sunnimuslimer har haft sammenstød adskillige gange.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde