Uro og sammenstød mellem soldater og demokratiforkæmpere forsætter rundt om i Syrien. Søndag blev syv aktivister dræbt af sikkerhedsstyrker i byen Homs, hvor nogle af de største protester mod præsident Bashar al-Assad har fundet sted.
Det siger menneskeretsorganisationen Syrian Observatory for Human Rights, der har base i London.
Seks personer blev skudt og dræbt i Karam al-Seitun distriktet, mens en person blev dræbt i bydelen Bab al-Drib.
Med drabene i Homs er i alt 11 personer dræbt rundt om i Syrien søndag.
Fire personer blev dræbt i Dumeir-forstanden i Damaskus, da sikkerhedssoldater åbnede ild mod et begravelsesoptog for en ung mand.
De dræbte var drengens far, bedstefar og to onkler, siger Syrian Observatory.
Lørdag blev mindst to aktivister dræbt i den nordlige del af landet i byen Qamishli under begravelsen af den kurdiske politiker Meshaal Tamo, som ukendte gerningsmænd dræbte fredag.
Opstanden mod Bashar al-Assad og hans styre i Damaskus har kostet mindst 2900 mennesker livet, siden protesterne begyndte for over seks måneder siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker