Efter fredagsbønnen har syriske sikkerhedsstyrker igen skudt og dræbt flere demonstranter, der protesterer mod landets autoritære præsident, Bashar al-Assad.
Demonstranter siger, at mindst to personer er dræbt i en landsby ikke langt fra byen Deraa i den sydlige del af landet tæt ved grænsen til Jordan, hvor modstanden mod landets styre hidtil har været stærkest.
Men der er rapporter om sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i andre byer.
I Deraa er mindst otte andre personer ramt af skud og ført til et hospital. Deres tilstand kendes ikke.
- Folket ønsker, at regimet forsvinder, råbte godt tusinde mennesker, der deltog i fredagens demonstrationer i Deraa.
Mindst to personer er ramt i hovedet, siger øjenvidner.
Sammenstødene efter fredagsbønnen kommer samtidig med, at Syriens hær fredag morgen indledte en operation mod "bevæbnede bander i den nordlige by Jisr al-Shughur, hvor 120 politifolk og soldater ifølge myndighederne blev dræbt i sidste uge.
Operationen blev sat i gang, efter kampvogne og soldater torsdag blev opmarcheret i udkanten af byen.
Det har fået hundredvis af byens borgere til at flygte hen over den nærliggende grænse til Tyrkiet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker