Syriske soldater har nok en gang været i aktion og har anholdt snesevis af aktivister, der er involveret i protester imod præsident Bashar Assad og hans regime.
Det siger menneskeretsgruppen Syrian Observatory for Human Rights i London.
Men som så mange andre af de oplysninger, der i denne tid kommer om situationen i Syrien, er oplysningerne ikke bekræftet fra anden side.
Det officielle syriske nyhedsbureau, Sanaa, der regnes for regeringens talerør, skriver sent søndag, at en "væbnet terroristbande" har dræbt 10 civile i en bus ved et bagholdsangreb nær byen Homs.
De oplysninger er heller ikke bekræftet fra andre sider.
Aktivister tvivler på oplysningerne fra Sanaa og siger, at mange ubevæbnede demonstranter er dræbt af sikkerhedsstyrker.
Omvendt giver myndighederne væbnede bander, støttet af udlændinge, skylden for den bølge af protester, der skyller hen over landet.
Ifølge gruppen i London har sikkerhedsstyrker søndag anholdt flere end 250 personer i byen Banias, hvor der har været omfattende protester.
Blandt de anholdte skal være ledere af protesterne, herunder den muslimske præst Anas al-Ayrout.
Soldaterne, der kom i kampvogne, har ifølge gruppen også været i aktion i Homs.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde