Den syriske hær udvider sine aktioner mod regeringsfjendtlige demonstranter og udstationerer kampvogne, pansrede mandskabsvogne og andet militært udstyr i byen Khan Sheikhun i den nordlige provins Idlib.
- Soldater er begyndt at rykke ind i byen, siger menneskeretsaktivister og øjenvidner i byen, der ligger nord for byen Hama, der har været centrum for omfattende demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad.
Der er også oplysninger om, at hæren har blokeret den vigtige hovedvej mellem storbyen Aleppo og hovedstaden Damaskus. I begge byer har der været vedvarende demonstrationer mod det autoritære styre.
I Khan Sheikhun har der været demonstrationer mod styret flere gange, men ikke i samme omfang som i den nærliggende by Jisr al-Shughour.
Dog skal indbyggere i Khan Sheikhun have brændt to af hærens kampvogne af for et par dage siden, ligesom der igen onsdag aften var demonstrationer mod al-Assad.
Øjenvidner siger, at der ligeledes var demonstrationer mod styret i Damaskus. Der er dog ikke oplysninger om, hvor mange aktivister der deltog.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned