Syriske styrker angriber tyrkisk observationspost i Syrien
Tyrkiske soldater er her samlet ved landsbyen Qaminas i Idlib-regionen i det nordvestlige Syrien. Fem tyrkiske soldater blev mandag dræbt i et angreb udført at syriske regeringsstyrker. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Tyrkiet har angiveligt svaret hurtigt igen på angreb på observationspost i det nordlige Syrien.
Syriske regeringsstyrker har mandag angrebet en tyrkisk observationspost i Taftanaz i det nordlige Syrien.
Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium.
- Fem tyrkiske soldater er dræbt ved angrebet, siger ministeriet.
Kort efter angrebet siger Tyrkiets forsvarsministerium, at 101 soldater fra de syriske regeringsstyrker er blevet "neutraliseret" som svar på det syriske angreb. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Der er tiltagende frygt for en større militær konfrontation mellem tyrkisk militær og Syriens regeringsstyrker.
Siden fredag har Tyrkiet sendt 350 køretøjer med kommandosoldater til området sammen med pansrede mandskabsvogne for at styrke sine stillinger.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har truet med at gå imod de syriske styrker, hvis de ikke trækker sig tilbage sidst på måneden.
Den syriske hær dræbte otte tyrkiske soldater for en uge siden.
Erdogan har efter aftale med Rusland oprettet 12 observationsposter i Idlib for at følge den syriske hærs fremmarch. Rusland er den vigtigste allierede for det syriske regime under præsident Bashar al-Assad.
Det syriske regime indledte i december en russisk-støttet offensiv. Den har fordrevet op mod 700.000 mennesker i det nordvestlige Syrien. Det oplyser FN mandag. Alene den sidste uge drejer det sig om 100.000 personer.
Det kom samtidig frem, at bombardementer udført af det syriske regime og Rusland har kostet 29 civile livet inden for 24 timer.
Seks børn er blandt de dræbte i landsbyen Abin Semaan i Aleppo provinsen.
På stedet, hvor en granat var slået ned, gik en redningsarbejder med liget af en lille pige svøbt ind i et uldtæppe, mens en af hendes pårørende gik ved siden af og bad. Det rapporterer en AFP-korrespondent.
Redningsarbejdere, som ryster af kulde i området, hvor temperaturerne er tæt på frysepunktet, redde samtidig en mand og et lille barn fra murbrokker.
- De eskalerende kampe i Idlib er en "alvorlig test" af de militære relationer mellem Rusland og Tyrkiet, hed det tidligere på måneden fra den russiske parlamentariker Konstantin Kosatjiov.
Han leder det udenrigspolitiske udvalg i Ruslands parlament.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker