Syriske soldater dræbte fredag mindst 12 personer, da tilhængere og modstandere af indgreb fra FN mod landets styre krydsede klinger.
- 12 mennesker er dræbt i dag, og dusinvis er sårede, siger Rami Abdel Rahman fra det britisk baserede Syrian Observatory for Human Rights til nyhedsbureauet AFP.
Sikkerhedsstyrker dræbte syv personer i Dael. Desuden mistede en kvinde og en dreng livet i Daraa. Begge byer ligger i den sydlige del af landet. I Damaskus blev to mennesker dræbt, mens en anden mistede livet i udkanten af Aleppo, ifølge Rahman.
Det statslige nyhedsbureau SANA, der er under præsident Assads kontrol, afviser tilstedeværelsen af sikkerhedsstyrker i Dael.
Prodemokratiske aktivister havde opfordret til landsdækkende strejker for at støtte "frie soldater" - en henvisning til desertører - efter 36 personer, blandt disse 25 soldater, blev dræbt i sammenstød flere steder i landet torsdag.
I Sikkerhedsrådet i FN-bygningen i New York var der en anden slags sammenstød mellem de lande, som ønsker at indføre sanktioner mod Syrien, og de, der er af den modsatte opfattelse. Det fortæller diplomater.
Repræsentanter for Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Portugal genoptog debatten om præsident Bashar al-Assads undertrykkelse af styrets modstandere. Rusland og Kina nedlagde i sidste uge veto i Sikkerhedsrådet mod en resolution rettet mod Syrien.
- Fortalerne for at være inaktive i forhold til Syrien burde drage konklusioner fra den seneste tids forfærdelige udvikling, sagde Frankrigs FN-ambassadør Gerard Araud på det lukkede møde, ifølge diplomater.
Hans kommentarer var, ifølge diplomater, en sløret anklage mod Rusland og Kina, men også Sydafrika, Brasilien og Indien, der alle afstod fra at deltage i Syrien-afstemningen sidste uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned