Et større kontingent syriske sikkerhedssoldater og pansrede mandskabsvogne er på vej væk fra byen Tel Kelakh tæt ved grænsen til Libanon. Det siger øjenvidner i byen.
Sikkerhedssoldaterne blev i weekenden udstationeret i stort tal i Tel Kelakh efter flere dages prodemokratiske demonstrationer rettet mod den syriske præsident Bashar al-Assad og hans autoritære styrker i Damaskus.
Snesevis af busser fyldt med soldater kører væk fra Tel Kelakh i retning af hovedstaden Damaskus, siger øjenvidnerne, der af sikkerhedshensyn ikke vil have deres navn frem.
- Hæren er stort set forsvundet. Der er ingen sikkerhedssoldater heller i gaderne, siger vidnerne.
Sikkerhedsstyrkerne har dog ikke helt forladt Tel Kelakh. Nogle er samlet i militær-barakker i udkanten af byen.
Tel Kelakh har i lighed med en række andre byer i Syrien været præget af omfattende demonstrationer mod al-Assad de seneste uger. I weekenden udbrød der voldelige sammenstød mellem demonstranterne og politi og sikkerhedsstyrker, og flere end 10 personer skal være dræbt.
Mange af byens indbyggere flygtede i weekenden over på den libanesiske side af grænsen af frygt for de syriske soldater.
Ifølge øjenvidner har sikkerhedsstyrkerne ransaget mange huse i byen og taget personer med til forhør.
Oplysninger fra Syrien er usikre. Myndighederne tillader ikke udenlandske journalister eller menneskeretsgrupper i landet. Og siden oprøret mod al-Assad begyndte for et par måneder siden har telefon- og internetforbindelserne ofte været afbrudt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned