Svært bevæbnede syriske sikkerhedsstyrker har taget kontrol med byen Jisr al-Shughour, der i ugevis har været centrum for demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad.
Angrebet på byen blev indledt natten til søndag, hvor styrkerne med opbakning fra kampvogne og kamphelikoptere gik ind i byen og tog et ukendt antal indbyggere til fange.
Mange tusinde af byens indbyggere er flygtet over grænsen til Tyrkiet cirka 20 kilometer væk af frygt for sikkerhedsstyrkerne fremfærd.
Oplysningerne om aktionen er dog usikre. En mand, der omtaler sig selv om en deserteret soldat, oplyser på internettet, at prodemokratiske demonstranter før angrebet havde opsat en række forhindringer, som ville bremse sikkerhedssoldaternes fremmarch i byen.
Målet var at hjælpe indbyggerne til at flygte ud af byen, når angrebet kom.
Manden, hvis oplysninger er oversat fra arabisk af det britiske tv-selskab Sky News, skriver, at der ikke længere er civile tilbage i Jisr al-Shughour. Alle er flygtet.
Syriens statskontrollerede tv rapporterede søndag, at soldaterne mødte modstand fra "væbnede bander", og at adskillige blev anholdt.
- I øjeblikket er byen helt tømt for civile, siger manden, der kalder sig oberstløjtnant Hussein Harmoush, til videokanalen Ugarit News .
Syriske aktivist-grupper, der organiserer opstanden mod præsident al-Assad, siger, at antallet af dræbte under styrets nedkæmpning af de prodemokratiske demonstranter nu er oppe på 1300. Hidtil har menneskeretsgrupper anslået, at 1100 er blevet dræbt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker