Syriza-leder tages i ed som Grækenlands premierminister

Syriza-leder tages i ed som Grækenlands premierminister Foto: Thanassis Stavrakis/AP/POLFOTO

Venstrefløjen og højrefløjen har fundet sammen i Grækenland, hvor Syriza-lederen Tsipras er taget i ed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Alexis Tsipras, lederen af Grækenlands største parti Syriza, er mandag eftermiddag taget i ed som landets nye premierminister efter valget søndag, da partiet fik flere end en tredjedel af stemmerne.

Tidligere mandag annoncerede det højreorienterede parti De Uafhængige Grækere, at man havde forhandlet sig frem til en aftale om en koalition med det venstreorienterede Syriza.

En kilde i Syriza siger, at de to partier "indgår i en alliance for at få flertal i parlamentet og sikre en regeringsdannelse."