Syv dræbt af bilbombe ved Bagdad-café

En bilbombe har onsdag aften dræbt mindst syv mennesker i et shiamuslimsk kvarter i den irakiske hovedstad, Bagdad.

Kilder i indenrigsministeriet og politiet siger, at bomben har såret 22 mennesker.

Terrorbomben eksploderede sent på den lune aften i millionbyen, og den kommer to dage efter, at formodede al-Qaeda-terrorister gennemførte en bølge af angreb over hele Irak.

De mange attentater dræbte flere end 125 mennesker. Irakiske embedsmænd vurderer, at det var al-Qaedas måde at fortælle, at terrorgruppen stadig er en trussel.

/ritzau/Reuters

Terrorister har sprængt en bilbombe nær en café i Iraks hovedstad, hvor mindst syv mennesker meldes dræbt. Mange er såret.

Offentliggjort Sidst opdateret