Syv dræbt i Pakistan af eksploderende tv
Eksplosionen fandt sted i et fattigt kvarter i udkanten af Peshawar, hovedstaden i Khyber Pakhtunkhawa-provinsen, som grænser op til Afghanistan.
- Mindst syv personer, to børn, en kvinde og fire mænd, blev dræbt ved en bombeeksplosion, som indtraf inde i et hus, siger politichef Kalam Khan og tilføjede, at tre andre blev såret.
De første resultater af efterforskningen viser, at bomben var indbygget i et lejet fjernsyn, som ifølge Khan eksploderede i husets gæsteværelse.
- Angrebet synes at være motiveret af personlige stridigheder eller fjendskab, siger han.
Peshawar har tidligere på måneden været scene for et angreb på en højtstående klanleders bolig i forstaden Pishtakhara. Her blev tre mennesker dræbt og syv andre kvæstet.
/ritzau/AFP
Mindst syv mennesker er tidligt søndag blevet dræbt af en eksplosion i et hus i det nordvestlige Pakistan. Bomben var skjult i et tv-apparat, og politiet mener, at angrebet er et led i en lokal fejde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned