Syv dræbt i sammenstød mellem pickup og motorcykler
En pickup varebil kolliderede med adskillige motorcykler i Randolph i New Hampshire forud for motorcykeltræf.
Syv mennesker er blevet dræbt i et sammenstød mellem en pickup truck og flere motorcykler i New Hampshire, oplyser politiet i den amerikanske delstat.
Øjenvidner beskrev en "frygtelig situation" efter sammenstødet, hvor tilfældigt forbipasserende forsøgte at yde førstehjælp til de hårdt kvæstede motorcyklister, der lå spredt rundt på vejen.
Politiet siger, at en Dodge 2500 pickup varebil kolliderede med adskillige motorcykler i Randolph. Ulykken skete fredag.
Sammen med de syv omkomne blev to kvæstede bragt til et hospital i Androscoggin Dalen, mens en person blev fløjet til et hospital i Portland i Maine.
Randolph ligger to timers kørsel nord for Concord, som er hovedstad i New Hampshire.
- Der lå dele fra de smadrede motorcykler over det hele, siger den 21-årige Miranda Thompson, som siger, at pickup'en stod i flammer efter sammenstødet. Hun siger, at hun så seks motorcykler ved siden af det brændende køretøj.
- Kvæstede lå i græsset og på vejen. Der var nogen som lagde knebelpres på deres lemmer for at standse blødninger, siger hun.
Sammenstødet skete få hundrede meter fra et logi, hvor de fleste af motorcyklisterne overnattede. De var kommet til området forud for et stort motorcykeltræf i delstaten.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker