Bevæbnede mænd har åbnet ild mod forsyningslastbiler, der var på vej til Nato-tropperne i Afghanistan. Over 50 køretøjer blev sat i brand og mindst syv personer blev dræbt tæt på Pakistans hovedstad, Islamabad.
Angrebet skete tæt på byen Tarnol omkring 15 kilometer fra hovedstaden på vejen mod den nordvestligt beliggende by Peshawar.
- Angrebet fandt sted klokken 20.35 (tirsdag, red.) og vi prøver stadig at finde ud af, hvordan dette angreb skete, siger Shah Nawaz, leder af politiet i Tarnol.
- Mændene gik ind på en oplagsplads og begyndte at skyde til højre og venstre, siger Nawaz.
Ifølge tv-stationen CNN angreb 10 til 12 mænd på motorcykler og i firehjulstrækkere Nato-forsyningerne, mens lastbilerne var ved at samle varer op og fylde benzin på.
Selvom militante oprørere før har angrebet forsyningskøretøjer på vej til USA's og Natos tropper i Afghanistan, er det første gang, at det sker så tæt på den voldsomt bevogtede hovedstad.
- Syv dødsfald er blevet bekræftet. Fire er kommet til skade. Der er ingen informationer om anholdte, siger polititalsmand Gustasab Khan ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Ukendte overfaldsmand åbnede ild mod køretøjer, der var parkeret ved Tarnol. Der udbrød brand i tankvogne og lastbiler, og over et dusin blev sat i brand, siger politimanden Tahir Riaz.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde