Syv frygtet døde efter bygningskollaps

En femetagers beboelsesejendom styrtede tidligt onsdag sammen i Yemens hovedstad, Sanaa. Myndighederne frygter, at syv af bygningens beboere er omkomne, oplyser sikkerhedskilder.

En pige og en ældre mand er blevet reddet ud af den sammenstyrtede bygning, oplyser øjenvidner. Andre syv beboere er savnede.

Kollapset fandt sted tidligt om morgenen, da beboerne endnu befandt sig i deres senge.

Oplysningerne om ulykken er endnu sparsomme, men der er blevet sendt redningsmandskaber til stedet. Redningsfolk og politi arbejder sig gennem murbrokkerne med deres bare hænder.

/ritzau/dpa

En beboelsesejendom er styrtet sammen i Yemens hovedstad, Sanaa. Syv frygtes døde.

Offentliggjort Sidst opdateret