Syv mister livet under kollapset klippevæg i Brasilien
Delstaten Minas Gerais' beredskab måtte rykke ud, da et stort klippestykke løsrev sig fra en klippevæg og væltede ned over turistbåde. Foto: Fire Brigade Of Minas Gerais/Reuters
Fire Brigade Of Minas Gerais/Reuters
En klippevæg kollapsede i Brasilien, og tunge sten regnede ned over turistbåde, hvor syv mistede livet.
Mindst syv personer har mistet livet, og ni er kommet alvorligt til skade i den brasilianske delstat Minas Gerais, hvor en klippevæg er kollapset ned over turistbåde.
Det oplyser det lokale brandvæsen lørdag lokal tid. Tre personer meldes desuden savnet.
Flere videoer delt på det sociale medie Twitter viser, hvordan det store klippestykke vælter ned over turistbådene.
På videoerne kan man kort forinden høre råbende turister, der advarer om, at klippestykker falder ned i søen langs klippevæggen.
Kort efter kan man se det enorme stykke af klippevæggen begynde at løsrive sig, hvorefter den vælter ned i søen.
Mens mindst to af turistbådene blev ramt af selve klippestykket, kæntrede flere af de omkringliggende både som følge af de store bølger, som klippestykket skabte.
Brasilianske myndigheder oplyser, at de alvorligt tilskadekomne bliver behandlet for knoglebrud, hovedskader og skader i ansigtet. Én er i kritisk tilstand.
Cirka 23 andre er blevet behandlet for mindre alvorlige skader.
Ifølge brandvæsnet kan den kollapsede klippevæg skyldes, at området i løbet af de seneste to uger har været hårdt ramt af nedbør.
Det kan have løsnet klippestykket, der faldt ned over turistbådene.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde