Syv omkommet og 51 kvæstet i sporvognsulykke i London
Redningsmandskab arbejder ved den forulykkede sporvogn i det sydlige London. Foto: AP/Steve Parsons
AP/Steve Parsons
De første undersøgelser tyder på, at sporvognen kørt alt for hurtigt ind i en skarp kurve.
Mindst syv omkom og over 50 blev kvæstet, efter at en sporvogn onsdag forulykkede i London, oplyser britisk politi.
De første undersøgelser tyder på, at sporvognen kørte alt for hurtigt ind i en skarp kurve.
Sporvognen kørte galt onsdag morgen i den sydlige del af London og rullede om på siden ved en tunnel. Det skete i Croydon kort efter klokken 6 lokal tid.
Redningshold arbejdede flere timer med at redde folk ud af sporvognen, der bestod af to vogne.
St George's Hospital oplyste ifølge BBC, at 20 personer blev bragt dertil med skader.
Myndigheden for Londons ambulancer meddelte på sin hjemmeside, at 31 andre blev bragt til Croydon University Hospital.
Londons borgmester, Sadiq Khan, siger til BBC, at hans tanker går til alle de involverede i ulykken.
Londons eneste sporvognsnetværk operer mellem Wimbledon og Beckenham Junction, Elmers End og New Addington.
Netværket blev sat i drift i 2000 som det første i London siden 1952.
Over 27 millioner passagerer brugte sporvognsnetværket i 2015/2016.
Ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde