Syv personer er døde i hotelbrand i Sydkorea
Flere personer er døde i en brand i byen Bucheon i Sydkorea. Endnu flere er såret. Foto: Lee Lu-Bee/Ritzau Scanpix
En brand i byen Bucheon vest for Seoul begyndte på ottende etage torsdag aften lokal tid.
Syv personer har torsdag mistet livet i en hotelbrand i den sydkoreanske by Bucheon vest for hovedstaden Seoul.
Derudover er 11 personer såret.
Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
Hotellet rummer ni etager, og branden begyndte på ottende etage klokken 19.39 lokal tid.
Det oplyser hovedkvarteret for brandslukning i Gyeonggi-provinsen, hvor Bucheon ligger, skriver Yonhap.
Flere af personerne mistede livet efter at have sprunget ud af vinduerne og ned på en oppustelig madras. Derudover blev en kvinde fundet med hjertestop og senere erklæret død på hospitalet.
De sårede omfatter blandt andet tre personer, der er i kritisk tilstand og bliver behandlet på lokale hospitaler.
Ilden spredte sig ikke inde i bygningen, men var skyld i røg, som førte til et større antal ofre ifølge myndighederne.
Hotellet har 64 gæsteværelser og skønnes at have haft 27 gæster i bygningen, da branden brød ud, skriver Yonhap.
70 brandbiler og omkring 160 brandmænd blev sendt til stedet. Omkring klokken 22.14 lokal tid var det meste af branden slukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned