Syv såret ved skælv i Indonesien

Mindst syv personer er blevet kvæstet i Indonesien efter et skælv i havet ud for øen Bali, oplyser landets sundhedsministerium.

Der blev ikke udstedt nogen tsunamivarsler efter skælvet.

Flere af de sårede var blevet ramt af tagsten eller andre nedfaldne bygningsdele, mens nogle sprang ud fra flere etagers højde i forbindelse med skælvet.

Taget på et forretningscenter i Denpasar, der er Balis hovedstad, blev ødelagt. Skælvet blev målt til 6,4 på richterskalaen. Dets epicenter var i 36 kilometers dybde omkring 100 km sydøst for Nusadua på Bali.

/ritzau/Reuters

Flere kvæstet efter skælv ud for Bali. Skælvet blev målt til 6,4 på richterskalaen.

Offentliggjort Sidst opdateret