En pakistansk domstol har rejst sigtelse mod syv mistænkte pakistanere i forbindelse med bombeangreb i den indiske storby Mumbai sidste år. 166 mennesker blev dræbt.
En forsvarer for en af de syv oplyser, at de alle er knyttet til den pakistansk baserede gruppe Lashkar-e-Taiba.
Forsvareren Shahbaz Rajput siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at de alle er sigtet for terror, og at de nægter sig skyldige.
Pakistan er under pres fra både Indien og USA for at slå ned på militante grupper.
Indien har nægtet at genoptage fredsdrøftelser med Pakistan, så længe de pakistanske myndigheder ikke gør mere for at jagte Lashkar-e-Taiba-folk og andre militante grupper.
Den indiske premierminister, Manmohan Singh, siger under et besøg i USA, at han ikke har set meldinger om de syv sigtelser, men "jeg hilser ethvert skridt, som fører i den retning, velkommen".
Lashkar-e-Taiba blev engang anvendt af det mægtige tværgående efterretningsorgan i Pakistan til at kæmpe imod Indien i den omstridte Kashmir-region.
Gruppen tror ligesom al-Qaeda på begrebet om hellig islamisk krig verden over.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde