Inden for et døgn er syv vestlige soldater blevet dræbt af bomber i Afghanistan. I alt 18 er blevet dræbt i den første uge af august.
Syv vestlige soldater er blevet dræbt i Afghanistan inden for det seneste døgn, meddeler USA og Nato fredag.
Den første uge af august har dermed kostet ikke færre end 18 udenlandske soldater, heriblandt 11 amerikanere, livet.
Flere udenlandske soldater er blevet dræbt i Afghanistan siden begyndelsen af marts i år end i hele perioden fra 2001 til 2004 tilsammen.
Torsdag blev fire amerikanske soldater dræbt, da deres køretøj stødte på en vejsidebombe, meddelte amerikansk militær.
En talsmand for militæret sagde tidligere, at de fire soldater blev dræbt i Helmandprovinsen, hvor også de danske styrker er udstationeret. Men senere blev det præciseret, at de blev dræbt vest for Helmandprovinsen.
Yderligere tre vestlige soldater blev dræbt i den sydlige del af Afghanistan af en hjemmelavet bombe, der blev efterfulgt af et bagholdsangreb.
De var alle briter. Yderligere en britisk soldat blev livsfarligt såret ved angrebet. Juli blev den hidtil værste for de britiske styrker i Afghanistan, da 22 soldater blev dræbt.
Over 100.000 vestlige soldater er i øjeblikket udstationeret i Afghanistan. Militante afghanere har optrappet deres angreb på de vestlige styrker forud for præsidentvalget i Afghanistan den 20. august.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned