Syvårig pige har talt efter alpedrabet
Zainab al-Hilli, den overlevende syvårige pige fra skuddrabene på en familie i de franske Alper i sidste uge, er ved bevidsthed og taler med politiet. Det skriver britisk presse.
"Hvad sker der?" og "Jeg er så bange", er nogle af pigens udtalelser, som er nået ud til pressen.
Pigen blev vækket fra et koma på universitetshospitalet i Grenoble i Frankrig. En tante og en onkel var ved Zainab al-Hillis side, da hun kom til bevidsthed fra et kunstigt koma.
Politiet siger, at hun er det vigtigste vidne i sagen, men at der må tages hensyn til hendes tilstand under afhøringerne. Hun og hendes fireårige søster overlevede angrebet, men den mindste søster har ikke kunnet give politiet nogen afgørende oplysninger.
Pigen fik kraniebrud, da hendes forældre og et andet familiemedlem blev skudt og dræbt nær Annecy-søen i det sydøstlige Frankrig onsdag i sidste uge. En forbipasserende franskmand blev også dræbt.
En kilde tæt på efterforskningen siger, at der kun blev anvendt ét våben i angrebet, en 7.65 mm automatpistol.
Mandag morgen afspærrede politiet det hus i byen Claygate i Storbritannien, hvor familien boede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned