Taberen Napoleon vandt historisk eftermæle

I 1815 forudsagde Frankrigs kejser, Napoleon Bonaparte, at hans hær kunne vinde slaget ved Waterloo i en frokostpause. Han tog grueligt fejl og tabte stort. Alligevel er det ham og hans nederlag, der skrev historie og huskes.

Slaget, der kom til at ændre Europas fremtid, blev indledt 18. juni for 200 år siden. Det varede en hel dag og resulterede i et sviende fransk nederlag, som samtidig kom til at markere afslutningen på to årtiers konstant krig i Europa.

Napoleons 93.000 mand store hær måtte bøje sig for overmagten fra de 125.000 britiske, prøjsiske og belgisk-hollandske soldater, der blev anført af den britiske hertug af Wellington og tyske marskal Blücher.

2,5 ton krudt, flere end 5000 statister og 360 heste indgår i en genopførelse af det berømte slag, der foregår i meterhøjt korn på en belgisk mark ved Waterloo syd for Bruxelles.

Her ventes flere end 200.000 tilskuere at overvære markeringen.

Den franske regering har ikke vist større interesse for at deltage i 200-året for Napoleons nederlag.

Mens de sejrende magter, Storbritannien og Holland, sender medlemmer af kongefamilierne til Belgien, så er Frankrig alene repræsenteret af dets ambassadør i Bruxelles.

Tyskland, der har arvet Prøjsens andel i sejren ved Waterloo, er også kun til stede på ambassadørniveau. Tyskerne er på vagt for ikke at fejre den prøjsiske militærtradition, som det postnazistiske Tyskland har arbejdet hårdt på at krænge af sig.

- Franskmændene er af indlysende årsager ikke så interesserede i at fejre Waterloo, siger den britiske historieprofessor Robert Tombs fra Cambridge University til avisen New York Times.

- Slaget blev afslutningen på en fase i den europæiske historie med fransk dominans gennem mere end et århundrede og indledningen på en periode med Storbritannien og Rusland som dominerende magter, uddyber han.

Kampene ved Waterloo kostede 10.000 døde og 35.000 sårede. Napoleon selv døde i 1821 i sit tvungne eksil på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav.