Tændstikmodel af Eiffeltårnet får verdensrekord efter kovending
Franske Richard Plaud brugte otte år og over 700.000 tændstikker på at bygge sin model af Eiffeltårnet. Foto: Richard Plaud/Reuters
En model af Eiffeltårnet blev dømt ugyldig som verdens højeste tændstikbygning, men får alligevel rekorden.
Verdens højeste tændstikbygning - en 7,2 meter høj model af Eiffeltårnet - får alligevel sin verdensrekord, efter at den i første omgang blev dømt ugyldig for at bruge de forkerte tændstikker.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Guinness World Records afviste i første omgang at give franske Richard Plaud verdensrekorden, da de mere end 700.000 tændstikker, som han havde brugt, ikke var "kommercielt tilgængelige".
Begrundelsen lød, at Richard Plaud havde brugt tændstikker uden svovlhovedet på.
Men torsdag - dagen efter udmeldingen - ombestemte rekordbogen sig, gav Plaud verdensrekorden og indrømmede, at bedømmelsen havde været for hård.
- Vi er virkelig begejstrede for, at vi kan godkende den. Vi anerkender gerne, at vi var en smule for hårde, i forhold til hvilke tændstikker der skulle bruges i forsøget, og Richards model er i sandhed officielt fremragende, siger Mark McKinley, der er leder hos Guinness World Records.
Richard Plaud brugte i alt 4200 timer over otte år på Eiffeltårnet samt mere end 700.000 tændstikker og 23 kilo lim.
Oprindeligt skar han selv svovlhovedet af alle tændstikkerne, men han indså hurtigt, at det ville tage for lang tid.
Derfor kontaktede han producenterne, der sendte flere kilo af tændstikker uden svovlhoved til Plaud.
Plaud overtager rekorden fra libaneseren Toufic Daher, der i 2009 byggede en tændstikmodel af Eiffeltårnet på 6,53 meter.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker