Kroatien og Slovenien er meget tæt på at finde en endelig løsning på en langvarig grænsestrid, som har blokeret for Kroatiens sidste skridt på vejen mod EU-medlemskab.
- Jeg tror, at Slovenien og Kroatien vil opnå en win-win situation meget snart. Vi er der ikke endnu, men vi nærmer os, siger Kroatiens udenrigsminister, Gordan Jandrokovic, som er inviteret med til et EU-udenrigsministermøde i Stockholm.
Lignende udtalelser kommer fra den slovenske udenrigsminister og fra EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, der har fungeret som mægler i den 18 år lange strid om retten til Piranbugten i den nordlige del af Adriaterhavet.
- Jeg stoler på, at der nu er den politiske vilje til at bevæge sig de sidste centimetre, siger Rehn, som forventer en endelig aftale i løbet af efteråret.
EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at de forventer at kunne færdiggøre forhandlingerne om kroatisk EU-medlemskab næste år, hvis der findes en løsning på grænsestriden. Kroatien vil derefter formentlig træde ind i unionen som EU's 28. medlemsland fra 2011.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker