Repræsentanternes Hus gør klar til en afstemning om en omfattende klimalov, der vil medføre en nedskæring af CO2-udslippet i USA i de kommende år.
Repræsentanternes Hus i USA ventes senere i dag at stemme om en af de vigtigste klimalove i landets historie - en sammensat pakke, der skal mindske industriens udslip af CO2, som medvirker til den globale opvarmning.
USA og Kina er verdens førende udledere af CO2 og andre drivhusgasser.
Ledende demokrater fra præsident Barack Obamas parti arbejder på højtryk for at sikre, at der er mindst 218 ja-stemmer i Repræsentanternes Hus, som har 435 pladser.
- Det er en beskæftigelseslov, forklarede lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, sent i aftes og henviste til de omfattende investeringer i grøn energi, som klimaloven indeholder.
Hovedelementet er en plan om at lægge låg over udledningen af CO2 ved at give industrivirksomheder og kraftværker afgrænsede forureningskvoter, som de kan handle indbyrdes med.
Planen medfører en begrænsning af udslippet på 3-4 procent inden 2020 sammenlignet med 1990-niveauet. EU stiler efter en nedgang på 20 procent i samme tidsrum.
Republikanerne i Repræsentanternes Hus afviser for hovedpartens vedkommende klimaloven og siger, at den kommer til at koste erhvervsliv og forbrugere penge på et tidspunkt, hvor USA er i økonomisk krise.
Senatet, det andet kammer i Kongressen, udarbejder en separat klimalov. Derpå skal de to versioner smeltes sammen, inden Obama kan sætte sin underskrift på loven.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker