Taliban-oprørere i Pakistan advarer regeringen mod at tage imod vestlig bistand til de mange ofre for oversvømmelser. Pengene vil havne i korrupte embedsmænds lommer, siger de.
Advarslen kommer samtidig med, at USA optrapper sin hjælp til ofrene for de enorme oversvømmelser.
Mindst 1600 mennesker er omkommet, to millioner er flygtet fra deres hjem, og 14 millioner er på den ene eller den anden måde direkte berørt af oversvømmelserne.
- Vi opfordrer indtrængende regeringen til ikke at tage imod hjælp fra Vesten, siger en talsmand for Taliban, Azam Tariq.
- Lokalregeringen i Kkyber-Pakhtunkhwa og folk i inderkredsen er desperate efter at få den, ikke for at hjælp de folk, der er berørt, men for at gøre deres bankbøger tykkere, siger han.
Khyber-Pakhtunkhwa i det nordvestlige Pakistan er en af de provinser, der er hårdest ramt af oversvømmelserne.
Mange er ængstelige for, at islamiske hjælpeorganisationer med tilknytning til militante grupper vil forsøge at udnytte, at Pakistans regering tilsyneladende ikke har evnet at komme sin nødstedte befolkning til undsætning i tide.
Det er kraftig monsunregn, der har udløst oversvømmelser i Indus-flodens dalsænkning fra bjergene i nord til de lavtliggende områder i den sydlige provins Sindh.
USA oplyste tirsdag, at det afsætter yderligere 100 millioner kroner i katastrofehjælp til Pakistan. Den amerikanske regering er bekymret for, at oversvømmelserne vil destabilisere Pakistan og gøre det vanskeligere at føre krig mod Taliban i nabolandet Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde