Oprørere fra den militante talibanbevægelse har angrebet lufthavnen og en udenlandsk militærbase i byen Jalalabad i det østlige Afghanistan.
Ifølge en talsmand for den afghanske regering blev seks af oprørerne dræbt.
- Seks blev dræbt - to af dem, da de sprængte sig selv i luften, og fire andre blev dræbt af sikkerhedsstyrker, siger talsmanden Ahmad Zia Abdulzoi.
Natos internationale ISAF-styrke oplyser, at otte oprørere blev dræbt i angrebet, og at kun en af dem bar en selvmordsvest.
Ingen udenlandske soldater eller medlemmer af den afghanske regeringshær skulle være kommet noget til, oplyser ISAF.
Zabiullah Mujahid, som er talsmand for Taliban, hævder imidlertid, at 14 selvmordsterrorister deltog i angrebet.
- De trængte ind i lufthavnen, og nogle af dem sprængte sig selv i luften. Andre kæmper fortsat, siger han.
Jalalabad er en af Natos største militærbaser i Afghanistan med flere end 2500 militært og civilt ansatte.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker