Taliban angriber skole og dræber mindst 130 i Pakistan
En såret elev hjælpes væk, tirsdag i Peshawar. Foto: Mohammad Sajjad/AP/POLFOTOMohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Dødstallet efter Taliban-angreb på skole i Pakistan fortsætter med at stige. Mindst 130 er dræbt.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Et angreb på en skole i byen Peshawar i det nordvestlige Pakistan udvikler sig mere og mere blodigt.
Tirsdag middag er status, at mindst 130 personer er blevet dræbt, mens et lignende antal er såret, siger lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Langt størstedelen af ofrene er børn.
I alt menes 500 elever og lærere at have opholdt sig på skolen "Army Public School", da en gruppe bestående af mindst seks bevæbnede mænd tidligere tirsdag indtog skolen, der drives af hæren.
Pakistansk Taliban siger, at gruppen står bag angrebet, og at angriberne var iført bombeveste, da de trængte ind på skolen.
Annonce
Taliban ønsker efter eget udsagn at hævne en militæroffensiv i de nordvestlige pakistanske stammeregioner.
Af den grund var den militærdrevne skole også nøje udvalgt, mener iagttagere.
- Mange soldater og officerer, der kæmper mod Taliban, har deres børn i denne skole, så dette er et forsøg på at demoralisere militæret, siger Taliban-eksperten Ahmed Rashid til BBC.
Army Public School indgår i en kæde af skoler, som drives af det pakistanske forsvar under navnet Army Public Schools and Colleges System over hele landet.
På samme måde som i Indien ønsker forsvaret at have et uddannelsestilbud til de ansattes børn. Ansatte og deres familier har også andre velfærdstilbud.
En såret elev hjælpes væk, tirsdag i Peshawar. Foto: Mohammad Sajjad/AP/POLFOTOMohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Reddede elever føres i sikkerhed, tirsdag i Peshawar. Foto: Mohammad Sajjad/AP/POLFOTOMohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Fødderne på et af ofrene, tirsdag i Peshawar. Foto: Mohammad Sajjad/AP/POLFOTOMohammad Sajjad/AP/POLFOTO
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker