Mindst 35 bygningsarbejdere blev dræbt og 24 andre såret, da en gruppe væbnede talibanere angreb et byggefirma i den sydøstlige provins Paktia. Det oplyser lokale embedsmænd.
Under angrebet blev 10 oprørere dræbt af sikkerhedsstyrker. Desuden savnes 13 byggearbejdere.
Angrebet fandt sted sent onsdag aften, da et ukendt antal væbnede talebanere gik til angreb på arbejderne, der var i gang med at bygge en vej i Zadran-distriktet.
- Talibanerne angreb pludseligt og dræbte mange af vores ansatte. De ødelagde desuden mange af vores redskaber og andet udstyr til vejbyggeri, siger Noorullah Bidar, der er direktør for byggeselskabet Galaxy Sky.
En talsmand for Taliban bekræfter angrebet, men han afviser, at oprørerne tog gidsler.
Taliban har i de senere måneder rettet en række angreb mod firmaer og arbejdere, der er beskæftiget med byggeprojekter rundt om i Afghanistan.
Onsdagens angreb er det værste siden februar, hvor talibanoprørere dræbte 38 personer - de fleste politifolk - i den østlige by Jalalabad.
Taliban meddelte for et par uger siden, at de indledte deres sædvanlige forårsoffensiv og truede med at angribe alle udenlandske statsborgere og soldater.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned