To betjente blev desuden såret og fire savnes efter angrebet, der fandt sted Wardaj-regionen i provinsen Badakhstan. Området er øde og bjergrigt, men også lovløst og anvendes for det meste af militante muslimer til at krydse grænsen mellem Afghanistan og Pakistan.
- Politistyrken blev helt enkelt overmandet af en stor styrke oprørere. Der udbrød en intens skudveksling, hvor fire betjente omkom, siger viceguvernør Shamsul Rahman i provinsens hovedby Faizabad.
Oprørerne tog desuden to lastbiler fyldt med våben og ammunition med sig fra politistationen.
Afghanistans sikkerhedsstyrker og politi består af cirka 170.000 mand, der alle trænes af udenlandske styrker fra den Nato-ledede Isaf-sikkerhedsstyrke.
Sammenlignet med Taliban er de afghanske sikkerheds- og politistyrker både underbemandede og ringere udrustet, og oprørerne retter jævnligt dødelige angreb mod politiet.
Det er planen, at Afghanistans hær og politi skal bestå af godt 350.000 mand, når Isaf-styrkerne forlader landet med udgangen af 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde