En seks timer lang ildkamp mellem tre selvmordsbombemænd fra Taliban og afghanske regeringssoldater har kostet fire embedsmænd og to politibetjente livet i byen Khost i det østlige Afghanistan.
De tre mænd, der havde bomber hæftet på overkroppen, trængte ind i en regeringsbygning, hvorefter der udbrød en timelang skudveksling med soldaterne.
Ifølge en lokal politimand er mindst fem personer såret, heraf tre civile.
Den militante talibangruppe har taget ansvaret for aktionen, men gruppen angiver intet motiv.
I den nordlige del af landet dræbte regeringssoldater og udenlandske soldater ligeledes tirsdag mindst 10 talibanoprørere under en træfning i provinsen Balkh.
Aktionen kommer efter, at talibanerne angreb en base for udenlandske styrker med granater og små raketter.
Sher Jan Durani, en talsmand for det lokal politi siger, at flere end 30 andre talibanfolk er taget til fange under aktionen.
Talibangrupper har på det seneste optrappet aktioner mod de afghanske regeringsstyrker og udenlandske soldater.
Det er især sket i grænseområder tæt på nabolandet Pakistan, hvor Taliban har mange baser og skjulte tilholdssteder.
Selv om der er flere end 100.000 udenlandske sikkerhedssoldater i Afghanistan er militante muslimske grupper i stand til næsten dagligt at gennemføre blodige og dødelige aktioner rettet mod vigtig afghanske samfundsfunktioner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde