Fire drenge fra en eliteskole i Pakistan blev tirsdag skudt og dræbt, da Taliban-soldater angreb en skolebus i Peshawar.
- Først affyrede de en raket mod bussen, men den ramte ikke, og så begyndte gerningsmændene at skyde, siger en talsmand for politiet i Peshawar, Shaibzada Sajjad.
Også buschaufføren blev dræbt, mens 18 blev såret - deriblandt to syvårige piger.
I en erklæring påtog Taliban sig skylden for angrebet på skolebussen, som de bevæbnede mænd stod og ventede på.
Uden for det største hospital i Peshawar siger en grædende Jahandar Shah ved siden af det blodige lig af sin syvårige søn, at det både er regeringen og USA og Taliban, som har skylden for drabene.
- Hvad havde dette uskyldige barn gjort? Hvorfor skulle han slås ihjel.
Lægen Habib Khattak på Peshawar's Lady Reading Hospital siger, at 18 blevet såret ved angrebet - 12 af dem børn, mens de øvrige var lærere og tilfældigt forbipasserende.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker