Taliban hævner sig med bombe mod militær
To afghanere er dræbt og over 70 såret, da en selvmordsbomber fredag morgen detonerede sin sprænglanding foran et militært træningscenter vest for Kabul.
Taliban-oprørere har taget ansvaret for angrebet og siger, at det er hævn for henrettelsen onsdag af fire Taliban-folk i et fængsel i Kabul.
- Det var en bilbombe - udført af vores hellige kriger mod et militært træningscenter, siger en talsmand for Taliban til nyhedsbureauet AFP.
Seks af de sårede er soldater fra den internationale styrke Isaf.
Ifølge politiet eksploderede bomben foran det militære center i Maidan Shahr, der er hovedstad i provinsen Wardak.
De fire Taliban-medlemmer blev henrettet onsdag. De var blandt 14 dødsdømte, som er blevet hængt i denne uge af styret i Kabul.
Taliban havde lovet gengældelse, hvis regeringen fuldbyrdede dødsstraffene til de militante islamister.
FN, EU og menneskerettighedsorganisationer har fordømt den afghanske regerings massehenrettelser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde